lørdag den 28. november 2009

Hvalpe og ny hjemmeside

Alfrida venter hvalpe!

Har du lyst til, at følge med i vores "hundeliv" så kig forbi vores hjemmeside:

lørdag den 7. november 2009

DKK udstilling i Herning 7. november 2009.

Luna har idag været udstillet på DKK´s udstilling i Herning. Der var 6 kromfohrländere tilmeldt, men kun 4 blev udstillet idag.

Luna fik følgende kritik af dommer Karl-Erik Johansson, Sverige:
Veludviklet hvalp. Mycket typisk huved. lidt usikre øren. mørke øgon. bra bet men sagner begge p2 i underkæber. vacker hals og ryglinie. velbåren svans. Bra brystkårg. Bra vinkler. Rør sig bar fra siden behøver blive fastere frem. bra pels.

Placering: Særdeles lovende, 1. præmie og bedste hvalp.

Dette var Luna´s sidste udstilling som hvalp, næste gang hun udstilles er den 29. november 2009 i Nyborg og da er hun unghund.


søndag den 18. oktober 2009

Hvalpe.


Så er Alfrida kommet i løbetid og vi venter nu kun på det rette tidspunkt til en parring med Yacko (Krumme Furche Yacko).
Billedet er fra sommeren 2009.

Er du interesseret i en Kromfohrländer hvalp er du velkommen til, at rette henvendelse til mig på mail anjaholt3@gmail.com

mandag den 12. oktober 2009

Forkælelse


Idag skal Alfrida rigtig forkæles. Hun skal have massage af en dygtig hundemassør. Jeg er sikker på, at hun kommer til at nyde det.



søndag den 20. september 2009

Udstilling Brøndby den 19. september 2009.





Det var meget tidlig lørdag morgen da vi kørte afsted mod Brøndby. En lang køretur gennem Jylland, tværs over Fyn og så op over Sjælland til Brøndby. Luna klarede den lange køretur fint, sovende i sit bur hele vejen.
I Brøndby ventede den største udstilling vi endnu har deltaget i. Over 3000 hunde var tilmeldt lørdag.
Efter lidt søgen fandt vi frem til ring nr. 38. Der var lørdag meldt 8 Kromforhländere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til bedømmelse. Dejligt, at møde flere af denne skønne race.

Luna tog det hele meget fint og efter kort ventetid var vi klar til, at gå i ringen.
Dommeren var; Zuzanne Brotánková, Tjekkiet.

Kritikken blev:
Typischer hund, 7 m. alt, ganz typisch, femin ausdruck, hinter beine sind ein bischer zusammenlaufen, gute Haar, zeight sich gut.

Placering: Særdeles lovende. 1. præmie. Bedste hvalp.

Kl. 15 startede bedømmelserne i store ring. Efter 45 minutter røg vi desværre ud derfra uden bedømmelse. Men med en oplevelse rigere.



lørdag den 5. september 2009

Skue i Sæby 2009

Luna´s kritik fra Sæby 2009

sød og lovende hvalpetæve, ruhåret variant, fint sakse bid, fine aftegninger symetrisk i hoved som ønsket
Velproportioneret hoved og snude parti, fin hals og ryglinie. Korrekt vinklet for og bag, bevæger sig rundt og racetypisk

Særdeles lovende (SL) 1. præmie og bedste hvalp.

Alfrida 2 år.


Den 25 august blev smukke Alfrida 2 år.

søndag den 23. august 2009

Luna 1/2 år.


Så er Luna blevet 1/2 år.

søndag den 2. august 2009

Kromis træf i Viby.


Det har været en rigtig dejlig dag og vi har haft en kæmpe oplevelse. Mathilde og jeg kørte en tur med hundene til Viby. Der var Maxi Zoo i DKK og vi vidste, at Alfrida´s opdrætter skulle løbe med Alfrida´s forældre, derudover vidste vi, at der ville være et par Kromfohrländere mere. Men hold da op - der var hele 10 Kromfohrländere samlet på pladsen derude. Jeg har aldrig set så mange samlet før! Det var dejligt, at se så mange hunde af denne skønne race.


søndag den 26. juli 2009

Endnu en super dag...


Luna blev udstilling igen idag og fik igen super kritik. Det forlød ved ringsiden, at dommeren var meget streng og dømte hårdt, så det gør mig ekstra glad for den fine kritik.

Dommeren var: Natalja Nekrosiene, Litauen

Kritik:
correckt head, long neck, topline a bit dip in back, correct tail carriage, very well ribbed chest well laid back shoulders, tight albows, correskt angulation behind, a bit loos in hock an the move, good sitemovement, nice temperament

Placering: SL (Særdeles lovende), 1. præmie og Bedste baby hvalp.

Igen idag nød Luna, at være på udstilling og blive handlet i ringen.

lørdag den 25. juli 2009

Udstilling i Grenå


Alfrida og Luna har idag været udstillet på KSS sommerudstilling i Grenå. Alfrida var meget utryg i ringen og endte med af blive diskvalificeret da dommeren ikke kunne komme i nærheden af hende. Hun kan absolut ikke lide, at blive fremvist i ringen og trods ringtræning er hun fortsat meget usikker og utryg. Jeg overvejer meget, at hun ikke skal udstilles mere. Hun er klart bedre på en agilitybane hvor der skal noget fart over feltet:)

Luna har intet imod, at blive udstillet og fik en meget fin kritik og placering.

Kritik af dommer Geoffrey Davies, England:
Shows excception style and charecter, beautifully trained and schooled. Moving and showing superfaction, shows great promis.

Placering: SL (særdeles lovende), 1. præmie og Bedste baby hvalp.

tirsdag den 21. juli 2009

Sommer.


3 venner:)

mandag den 29. juni 2009

Ringtræning.

Ida og jeg har idag været til sommerens sidste ringtræning i DKK kreds 6. Det gik godt, Alfrida er blevet mere tryg ved, at være i ringen og hun står nu roligt på bordet. Men der skal fortsat træning til før hun begynder at nyde det og viser sig afslappet og veltilpas.

Luna taget det hele med god ro. Hun har intet imod, at være på bordet, men trænger til "gå pænt" træning. Vi er stadig ikke helt enige om hvem der går med hvem:)

Vi har planer om, at udstille på udstilling i Grenå sidst i juli, så vi har sommeren til, at træne i.

torsdag den 25. juni 2009

Sommervarmen.


Dejligt med lidt skygge!

søndag den 21. juni 2009

Et hundeliv.

Sikke tiden flyver. Luna er nu blevet en ung - og tung - dame på 4 måneder. Hun er i hurtig udvikling og vokser stadig meget.
Tiden bruges lige nu på aktiviteter med hundene; hvalpemotivation, ringtræning og selvfølgelig agilityen. Jeg forventer, at begge hunde skal udstilles sidst i juli i Grenå og derfor bruges der noget tid på ringtræning. Men der er også tid til et spor i haven:)

lørdag den 30. maj 2009

Skue i Vadum.



Denne skønne solskins dag har vi brugt på DKK kreds 7 skue i Vadum. Begge hunde fik gode placeringer og kritikker.

Alfridas kritik: 
21. måneder gammel under udvikling, feminint hoved, korrekt bid, udmærket hals og skuldre, god ryglinie, tilstrækkelig vinklet bag, lidt flade poter, tilstrækkelig krop, udmærkede bevægelser, god pelskvalitet. 
Placering: very good, 1 vinder og BIR 

Lunas kritik: 
Godt 3. mdr. gammel charmerende babytæve, herligt hoved med godt udtryk, er i tandskift, udmærket hals for og bag, udmærket krop for alderen, viser allerede sikre bevægelser, udmærket pels, herligt temperament. 
Placering: særdeles lovende baby, bedste baby i racen

Begge hunde var med i store ring, dog uden placeringer. 

Alfrida og Mathilde vandt 4 placering i barn og hund. Rigtig flot, der var mange hunde tilmeldt!

Alfrida er fortsat ikke vild med udstilling. Det går dog bedre, men hun vil absolut hellere bruge tiden på agility:) Hun går godt når hun fremvises og hoppede ikke idag. Men hun er ikke tryg ved, at dommeren skal kigge tænder og der behøver hun mere træning. Især mandlige dommere gør hende utryg. Men det går fremad. 

Luna klarede det rigtig flot og med en baby´s naive tilgang til verden. Hun charmede alt og alle - også dommeren. 

Alt i alt var det en rigtig god dag med flotte resultater - og nu har jeg 2 skønne trætte Kromfohrländere. 



mandag den 25. maj 2009

Hvalpetræning i DCH


Så har vi været afsted til den første hvalpetræning i DCH. Vi er på et hold med 9 hvalpe i alderen 11 uger og op til 7 måneder, så der er stor aldersforskel. Der er også stor forskel på størrelserne:)
Luna klarede træningen godt og igen er jeg imponeret over hende. Hun er lærenem og har et godt temperament sammen med de andre hvalpe. Det er tydeligt, at mærke at hun er vant til, at lege med Alfrida herhjemme og er introduceret for "hundesprog". Hun læser fint de andre hundes signaler. 



torsdag den 21. maj 2009

Luna.


Luna er nu 3 mdr. gammel og hun har boet hos os i lidt over 1 måned. Her er et billede fra haven hvor hun bruger meget tid med, at snuse og ind imellem grave:( 
I næste weekend skal Luna udstilles for første gang og vi er igang med, at øve at gå pænt i udstillingssnor og stå på bord. Det er ikke altid det lykkedes :) Hun har endnu ikke helt forstået hvad det går ud på, men vi øver videre og morer os godt med det. 

søndag den 17. maj 2009

Agility stævne.


I går lørdag var vi til klubstævne i DCH Grenå. 
Alfrida løb et rigtig godt løb i begynder spring og endte på en 2. plads. I begynder agility blev hun diskvalificeret. 
Det var en rigtig hyggelig dag for både hunde og føre og jeg tror nu vi er klar til, at deltage i flere stævner. 


søndag den 10. maj 2009

Lange ben.


Livet med en hvalp i huset er skønt! 
Luna trives og udvikler sig dag for dag. Lige nu vokser hendes ben som ind i pokker, jeg håber de stopper på et tidspunkt for ellers ender hun da som en langbenet Kromfohrlander:) 
Det går rigtig fint med, at blive renlig. Kun når vi ikke er hurtige nok til, at få hende ud sker der uheld. Hun kan holde sig hele natten og søger selv mod døren. 
Dagene går med leg og lettere indlæring. Det virker til, at hun er lærenem og meget samarbejdsvillig. 
Alfrida og hun tager nogle gode ture rundt i haven. De har virkelig god fornøjelse af hinanden og min bekymring om hvordan det ville være med 2 hunde er som blæst væk når jeg ser dem lege. 


lørdag den 9. maj 2009

Hvalpemotivation.


Vi har været til hvalpemotivation med Lone Greva. 
Luna deltog på bedste vis og det er tydeligt, at hun har et godt temperament. Hun har mod og selvtillid og forstå fint andre hvalpe signaler. 
Der var 8 andre hvalpe i alderen 9 -16 uger og imellem øvelserne var der fri leg et par gange, så da vi kan til teorien indendøre var det en meget træt lille Kromfohrlander der lagde sig til, at sove under min stol. 

onsdag den 29. april 2009

Fotojagt


Jeg opgiver! I må nøjes med dette billede af Alfrida og Luna. Det er ikke nogen nem opgave, at fotografere 2 kromfohrländere sammen:) De hygger sig, løber rundt og leger, så det med at sidde stille og "smile" til fotografen, må blive en anden dag. 

torsdag den 23. april 2009

Hvis....

i skal lege herinde, så må i gå ud:) 
Den sætning har jeg haft lyst til, at sige flere gange i aften. Alfrida og Luna har fundet hinanden og glæden ved, at lege med hinanden. Det foregår over stok og sten og igennem stuerne, rundt bordet i køkkenet og tilbage igen. 
Jeg nænner ikke, at bede dem stoppe for hold da op hvor er det sjovt, at se på. Men snart skal de lære, at hvis de vil lege herinde, så må de gå ud! 

tirsdag den 21. april 2009

Udeliv.


Luna nyder livet i haven og er her fanget i et sjældent roligt øjeblik. 

lørdag den 18. april 2009

Agility



Så har Alfrida og jeg løbet vores første agilitystævne og det gik rigtig godt. Trods løbetid og ny hvalp hjemme var hun super koncentreret og løb virkelig godt. Det lover godt for fremtiden! 
Herhjemme har Luna været med pigerne i haven det meste af dagen. Så lige nu er det en træt lille hund der sover ved mine fødder. 



fredag den 17. april 2009

Den store nye verden.


Så er første dag med Luna gået og det er gået rigtig godt. Hun sov hele natten (fra kl. 23-5.17) i sin kurv ved siden af min seng. Det syntes jeg er rigtig flot! 
Idag har hun fået hilst mere på Alfrida. Alfrida er meget sød og inviterer hende til leg. De har gået sammen hele dagen, både inde og ude og her sidst på eftermiddagen løb Luna efter Alfrida:) 
Katten Frida er ikke så imponeret over husets nye medlem, så hende holder vi lige øje med de næste par dage. 
Luna er tydeligvis meget glad for Mathilde (og omvendt) så snart hun hører Mathildes stemme logrer hun og løber hende glad i møde. Jeg tror det er kærlighed ved første blik! 

Imorgen skal jeg løbe agility med Alfrida ved et stævne. Det er første gang vi skal starte, så jeg er meget spænd på hvordan det kommer til, at gå. Udover at det er første gang er hun jo også i løbetid, så jeg har ikke de store forventninger, men vi tager derud og oplever stemningen. 
Hun virker lidt træt i disse dage og har brugt en stor del af dagen idag til, at sove. Jeg håber, at hun er oplagt i morgen. 

Billedet er taget i haven.
 

torsdag den 16. april 2009

Den store dag.



Så var det endelig dagen hvor vi skulle hente Luna. 
Tidlig morgen drog vi mod Sjælland. Vi fik en ordentlig vippetur med Molslinien, men køreturen mod Hillerød gik fint. 
Gensynet med Birthe og alle hundene var dejlig og Mathilde fik et kæmpe kys af Luna. For ikke, at trække smerten ud for Birthe skyndte vi os, at udfylde de sidste papirer, få de sidste vigtige oplysninger og så afsted med os. 
Det er svært, at tage afsked med en hvalp - men jeg kan love dig Birthe, at vi skal passe godt på hende!
Turen hjem forløb rigtig godt. Luna sad trygt i skødet på Mathilde og puttede sig. 
Herhjemme venter en hel ny og stor verden der skal udforskes. Vi har god tid og tager det i små hvalperette portioner! 
Mødet med Alfrida foregik ude i haven, begge hunde var i snor og fik hilst på hinanden et par gange. Alfrida er heldigvis en dejlig imødekommende hund og hun havde ingen problemer med, at der pludselig var en lille hvalp i hendes have. Luna var lidt tilbageholdene og trak sig tilbage mellem Idas ben. Jeg syntes mødet gik rigtig fint og vi fortsætter imorgen. 
Mathilde er trukket i stuen i nat, hvor hun skal sove sammen med Luna. Lige nu ligger de og putter og nyder hinanden. Jeg er sikker på de to hurtigt bliver bedste venner. 


 

onsdag den 15. april 2009

Løbetid

Alfrida er idag kommet i sin 3 løbetid. Det passer meget godt med ca. 7 måneder imellem hendes løbetider. I den sidste uge har hun sat duftmærker mange gange når vi har været ude og gå, så vi var godt klar over, at løbetiden var på vej. 
Hun tager det nu meget fint og er rigtig god til, at holde sig ren. Adfærdsmæssig er der ikke den store ændring af mærke på hende. Men det kan jo være det kommer i løbet af de næste dage. 

Imorgen er dagen hvor vi skal hente Luna hjem. Så mere om det imorgen:) 

mandag den 13. april 2009

Snart


er ventetiden forbi. På torsdag drager vi mod Hillerød hvor vi skal hente Luna. Nu kan vi snart heller ikke vente længere! 
Tak for billederne Birthe. 

lørdag den 11. april 2009

Må vi præsentere - Luna.


Nu kan vi snart ikke vente længere! Mathilde mener "der er mindst 100 år tilbage", men på torsdag skal vi hente vores nye hvalp. Den lækreste lille kromfohrländer tæve på 8 uger. Hun er født i Kennel Fynboe (hos Birthe) og er efter Dreamwishes Brasse og St. Baungaards Bea. Hun har fået navnet April fra kennelen, men hos os skal hun hedde Luna. 
Billederne her er fra vi var på besøg og vælge hende da hun var 5 uger. Vi glæder os rigtig meget og er spændte på hvad Alfrida siger til en "ny lillesøster":) 

fredag den 10. april 2009

Træning


Så lykkedes det, at få et kamera og en kameramand med til træning. Det er ikke den nemmeste opgave, at fange Alfrida i en god vinkel på træningsbanen, men et par billeder blev det dog til. 

torsdag den 9. april 2009

Hjemmesiden.


Jeg har tidligere haft hjemmesiden på www.kromfohrlander.dk men efter jeg er skiftet fra pc til MacBook, kan jeg ikke komme ind og opdatere siden. Derfor har jeg besluttet, at nedlægge siden og istedet bruge denne blog. 



fredag den 13. februar 2009

Trimmet.


Alfrida har idag været til "frisør" og er blevet trimmet lidt. Vi har valgt ikke, at få hende trimmet kort på kroppen, da hun i forvejen har lidt svært ved at holde varmen ude på denne årstid.
Hun var ikke udpræget vild med, at være oppe på trimmebordet og blive trimmet af en fremmed, men hun fandt sig i det! 
På billederne er hun vist glad for, at være hjemme igen - og træt af at sidde model:) 

onsdag den 11. februar 2009

Velkommen


Velkommen her til vores blog. Her på bloggen kan du følge med i vores liv sammen med vores Kromfohrländer Casakromis Alfrida. Du kan følge vores dagligdag med gåture ved strand og skov, du kan følge med i forberedelserne til de udstillinger vi indimellem deltager i og du kan følge med i vores agilitytræning. 

Vi er en aktiv familie på 5. I oktober 2007 fik vi vores store ønske opfyldt, vi blev ejere af en Kromforhländer. 
Alfrida er født den 25 august 2007. Hun er opdrættet hos Casakromis og hun flyttede ind hos os 8 uger gammel.