Det var meget tidlig lørdag morgen da vi kørte afsted mod Brøndby. En lang køretur gennem Jylland, tværs over Fyn og så op over Sjælland til Brøndby. Luna klarede den lange køretur fint, sovende i sit bur hele vejen.
I Brøndby ventede den største udstilling vi endnu har deltaget i. Over 3000 hunde var tilmeldt lørdag.
Efter lidt søgen fandt vi frem til ring nr. 38. Der var lørdag meldt 8 Kromforhländere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til bedømmelse. Dejligt, at møde flere af denne skønne race.
Luna tog det hele meget fint og efter kort ventetid var vi klar til, at gå i ringen.
Dommeren var; Zuzanne Brotánková, Tjekkiet.
Kritikken blev:
Typischer hund, 7 m. alt, ganz typisch, femin ausdruck, hinter beine sind ein bischer zusammenlaufen, gute Haar, zeight sich gut.
Placering: Særdeles lovende. 1. præmie. Bedste hvalp.
Kl. 15 startede bedømmelserne i store ring. Efter 45 minutter røg vi desværre ud derfra uden bedømmelse. Men med en oplevelse rigere.